Ch'alla og puchero

I Bolivia er traditionen at tirsdagen efter carnaval er martes de ch'alla, det vil sige at man tænder et llille bål hvorpå man ligger en række offer gaver til pacha mama (moder jord) samt at man tænder lidt fyrværkeri for pacha mama, gøder jorden med ren alkohol og ( min familie ihvertfald) drikker man et par øl.

På vej til montecillo skulle der jo provianteres, også kom denne lækre sag med to damer som via megafon solgte friske tomater

Vi startede ud med at drage til montecillo, hvor vi har noget som nu mest minder om et tusind kvadratmeter stort blomsterbed, der fik vi lavet vores bål, spredt vores rene alkohol og drukket ovres øl, alt sammen, sammen med den lokale dame og hendes datter som dyrker blomsterne.

ch'allando med blomsterpigere på det forvoksede blomsterbed

mellem margaritte

Derefter gik turen viderer til Sacaba hvor vi også har et stykke jord, der var det så samme omgang...... humøret var højt i bilen på vej hjem

Svigerfar tænder op mens svigermor mest en dels hygger med at "hjælpe" til

Asiri syntes nok egentligt at det var lidt underligt

En rigtig hyggelig stemning herskede

Et kærligt los i røven

Tor overvejer om han også kan ch'alla sig til en ny cykel

Så var vi sultne, turen gik a casa.

En glad familie sætter sig til bords, Asiri var traditionen tro den første til at spise

Hvor den traditionen tro stod på puchero, som er den ret man spiser martes de ch'alla, den består af kogte kartofler, let dampede hvidkål, sukker kogte pærer og ferskner, et stykke kogt oksekød som senere steges på en pande, kogt ris, kogt med vand og kraften fra kødet, det skal gerne skal have lidt grød konsistens samt en ahogado de aji amarillo, hvor man svitser løg samt aji amarillo i lidt oile (aji amarillo er capsicum baccatum en mellemting mellem en chili og en peberfrugt som sælges tørret eller i pulver) dereftetr tilsættes lidt af kraften fra kødet nogle kikærter og den smages til.
Kartofler, kål, pærer, ferskner og kød anrettes på tallerknen, dækkes af ris og til sidst kommer aji'en

El Puchero boliviano

 Det er en ret som blander søde og salte elementer og smager fantastisk.
Den er meget tung og hele familien tog sig en siesta efter frokost den dag, men den spises kun en gang om året så den blev nydt i fulde drag.

Den lidt tunge mad sendte svoger på potten og svigermor på sofaen

   

fårehoveder og carnaval i Oruro

Weekenden efter at vi kom til Bolivia var der det traditionsrige carnaval i Oruro. Så sammen med fætre, kusiner og svigermor tog vi bussen til Oruro om fredagen.
Vi kom vel frem efter en små fem timer på snoede bjergveje, vi skulle som traditionen foreskriver bo hos tante Irene, en meget underholdende kvinde som generelt er ret beruset i carnevals weekenden og dette år var heller ingen undtagelse jejeje.
Fredag aften er la verbena, hvor der er fest og musik i gaderne, Det var tidligere utrolig populært at spise fårehoveder denne dag, så det drog vi  afsted for at finde, svigermor var blevet hjemme med Asiri.Efter lang tids søgen fandt vi et gade hjørne hvor de havde fårehoveder, de var blevet bagt hved lav varme i en ovn cirka en halv dags tid, og er en af de mere specielle ting jeg har spist, tunge og øjne smagte fantastisk godt hvorimod selve hjernen faldt mig lidt fed, men har så senere fået at vide at man bør spise den varm på brød.... det må blive næste gang.

Min første ration fårehoved

Damen havde under presenningerne store gryder med fårehoveder

Med venner og familie i fuld gang med at nyde fårehoveder

Lørdag var vi sammen med fætre og kusiner det meste af dagen mens vi så på de forskellige folklore danse, mens der blev festet og drukket på bedste bolivianske vis.

Ximena og Asiri til Carnaval

Caporales

Tinkus

En ølbod...... et meget frekventeret sted...

Søndag morgen drog vores lille familie hjem sammen med svigermor, på vej hjem i bussen kom en sælger ind som solgte papa rellena (som er kartoffelmos fyldt med kød og stegt) og hun havde så den lokale specialitet som er fåreklove vendt i en let dej og friturestegt, efter sigende er det ret godt, men jeg må nok indrømme at det mindede mig lidt om en tur hos gederne i zoologisk have på en varm sommerdag......

Asiri sov godt med hendes høreværn

En glad svigermor med sit barnebarn på vej hjem fra Oruro

Kosnude og citroner

Kære Asiri startede dagen ud med at brokke sig lidt, måske var det rejsen eller måske noget andet men svigermor mente nu at hun manglede lidt mælk, også var der jo ikke andet for end at lave kosnudesuppe.

Svigermor glad tilbage fra markedet med kosnuden

Den smukke snude smagte rigtig fint

Alt imens hun rensede den dine snude blev vi sendt hen i kiosken efter hvidløg og citroner, hvidløg havde de men citronerne fik vi en pind til, så ku vi jo selv banke dem ned fra træet.

kosnudesuppe med quinoa

Suppen  blev tilberedt hved at koge snuden i vand  med quinoa, da det begyndte at koge kom gulerødder, løg, hvidløg, bladselleri, samt mynte i, efter et par timer blev den smagt til med salt.

En ironisk smilende ximena inden hun smagte på suppen

 Ximena var lidt skeptisk over kosnuden med blev ret hurtigt overbevist og spiste da også gladeligt sin portion.
Resultatet var en glad lille pige..........................

En glad lille pige efter en godt skud kosnudemælk

Sardiner i Barcelona

På vej til Bolivia havde vi et pitstop i barcelona hos Ximenas søsters svigerforældre, der fik vi ud over et par hyggelige dage, de bedste sardiner jeg har smagt!

sardinerne ligges i salt i en ter til fire dage, derefter fjernes, hoved, indvolde, skind og ben. 

filleterne ligges nu i en lage som er cirka halv halv frisk citronsaft og olivenolie, så skal de have lov til at stå en dags tid og derefter nydes på ristet brød...............

Asiri skulle selvfølgelig bades, hvilket altid skaber glæde

 

Barsel i Bolivia

En blog om vores barsel i Cochabamba, Bolivia.
Her skal vi bo hos Ximenas forældre de næste seks måneder, så de kan nyde deres barnebarn og vi kan nyde Bolivia og vores lille Asiri!