Når man sådan tager afsted over en længerer periode så bliver man jo nød til at tage højde for at man kun får et 90 dages turist visa. Vi kunne så vælge den hurtige tur til Peru for at få et nyt visa eller vi kunne prøve noget lidt mere interesant, og når Ximena hun nu havde en god veninde i Colombia så lå den jo lige til højre benet.
|
Asiri på vej gennem pas kontrollen i Bogota, og bare hvis man nu var i tvivl over hvor man var landet.... |
Afsted kom vi fra La paz og fint blev vi hentede af Pilar, Cesar og lille Mariana i lufthavnen, jeg må jo så indrømme at jeg ikke lige havde fået læst op på Colombia inden vi landede, når man sådan som vi gør det, bor med svigerforældrerne så kan rejse lysten godt til tider værer enorm og destinationen anden prioritet.
|
Et af de små gade køkkener som kunne diske op med lækkerier |
|
Jeg blev sku taget på sengen over Bogotas størrelse, men facineret blev jeg også |
Men frem kom vi til den kæmpe by som Bogota nu engang er, jeg tror da sjældent vi har tilbragt så meget tid i offentligt transport som det skete i Bogota.
|
En lille men fantastisk frokost, kød og arepa, også kom vi jo ind i et par storcentrer ikke at det lige er min himmel men det er kulturen, og der prøvede jeg så verdens nok mest unaturlige yogurt is, der var mange smags variantater som kunne skænkes efter smag og behag, den ene mere unaturlig end den anden.... ananas ises var blå, I rest my case. |
Pilar er det som så smukt kan kaldes hjemmegående husmor, og Mariana er lige en ni måneder ældrer end Asiri, så afsted kom vi med to klapvogne ud i Bogotas livlige gader.
|
Asiri tog sig en velfortjent lur |
Colombia som måske til tider associeres med kokain og guerillakrig burde nu associeres med rare mennesker og et rigitg fint køkken, jeg vil helt klart til at bruge sætningen "mi amor regalame una cerveza mas!" fint oversat "min elskede forær mig endnu en øl" og dette var tonen og alle steder med et bredt smil på læben.
En dag da sulten indtraf kom vi ind på crepes & waffles, som jeg nok må indrømme at jeg var lidt skeptisk overfor da det mest lignede en forfinet fast food restaurant, men til skamme kom min skeptiske mine, nok var konceptet hurtig mad, men hold saft det var godt, fik en stærk suppe, på tomat, mad banan og advokado og til den en rød ale fra det lokale mikro bryggeri, jeg var helt solgt.
|
Min Ale og min suppe..... kommer man forbi en crepes & waffles er det en sikker vinder...... |
Vi kom lidt rundt i det gamle Bogota
|
Familien stubbe på sightseeing..... |
|
Mellem de mange højhuse i Bogotas centrum var der stadig nogle flotte gamle bygninger (som sjovt nok var fyldt med souvenir butikker og hyggelige cafeer som serverede en fantastisk kaffe) |
og jeg fik snuset lidt til deret konditorier, og måtte trist indse at de bare er vildt glade for HELT VILDT søde sager, men de blev serveret med et smil........... og hyggelige var butikkerne også.
|
Pilar som guidede mig igennem de mest traditionelle søde sager, der var nogle kandiserede kokos kager, som når man spiste dem mindede lidt om en sukkerknald med kokos, men så blev det kompenseret for med lidt grøn mango med salt og lime.... det var lige mums |
En morgen skulle vi op på montserrat som er himmelbjerget, lidt størrer og med et kloster/kirke/katolsk tingeling
|
Montserrat som man kommer op til via et fint lille tog, jeg kiggede ikke så meget ned, mig og højder er nok lidt som vand og olie.... |
|
På toppen hved siden af klosteret lå en af Bogotas meget finerer restauranter, og med en udsigt uden lige.. |
|
Asiri og Ximena syntes det var en del sjoverer end jeg gjorde, det der med vakle tog... |
Her fik vi en helt fantastisk morgenmad, som dels bestod af tamal (en form for ris/kød blanding pakket ind i banan blade og derefter en stor tallerken men stegte indvolde, tarme, mave, nyrer med mere og serveret med små kartofler og mad bananer, og alt dette blev nydt med frisk presset appelsinjuice og dejlig sort kaffe i rigelige mængder.
|
Ximena og Asiri til bords inden de varme retter begyndte at komme flyvende, her tamalen som var vildt godt men den hvide skive toast måtte de godt have beholdt |
|
Mad bananer som ligger og modner og et lille kvæd og den søde likør som bliver spurgt hvad den dog laver derude kom dog indefor eller indenbords...... |
|
Vores kalorie fattige morgenmad, god var den, selv Mariana tog for sig af retterne |
|
Et bredt udvalg diverse pølser, majs og andre lækkerier, for de mindrer sarte sjæle |
En anden dag vi vi ude i en salt katedral, bygget/hugget/gravet i en gammel salt mine, smukt var det men jeg må da nokindrømme at det efterhånden er et skræmmende stort antal katolske kirker jeg har været i.
|
På vej ned i kirken, anderledes men meget imponerende |
På vejen hjem gik turen forbi et lille lokalt sted som serverede arepas, som er sådan en slags nationalspise, og helt fantastisk lækkert, en form for majspandekager med forskelligt slags fyld, simpelt med lækkert.
Søndagen i Bogota var mors dag, og den er i Colombia meget speciel, så vi skulle afsted med familien ud og spise på fin Argentinsk restaurant, det var sådan set okay men jeg havde nu nok foretrukket et lokalt gadekøkken, men vinen var god......det var nok meget godt at det ikke var Tor som skulle kører hjem.
|
Argentinsk for begynderer..... men hyggeligt var det. |
|
Pilars mor var med på restaurant, til stor glæde for Asiri, som hyggede sig kosteligt, også mor og datter som skal have matchende briller, mon det er det som venter mig om et års tid?????????? |
Også fik Asiri lavet huller i ørerne på vejen hjem, nu er hun en rigtig lille fin dame.
|
Asiri som syntes at pigens briller var det mest interesante i butikken, det var hurtigt overstået, og nu bliver hun ikke længerer forvekslet med en dreng.......... |
Da vi så skulle hjem må jeg nok indrømme at det var lidt trist, fik ikke prøvet og set nok på den uge, vil uden tvivl tilbage til Colombia, ud på landet og nyde deres varme hjerter, gode humør og velsmagende retter.... Colombia vi kommer tilbage......................
|
Far og datter i Lima, hvor der jo lige skulle ventes en syv timer........... |