Giro d'Machu al Salar del 2

Tilbage i La Paz, tilbage til onkel Carlos, dagen blev fordrevet med lidt, et hospitals besøg, lidt sightseeing også skulle vi jo være klar, da turen dagen efter skulle gå mod Uyuni.
Så friske og frejdige stod vi op klokken alt for tidligt og fandt os to taxier som kunne bringe  os til lufthavnen, der skete så det som helst ikke skal ske, man kommer smilende frem til skrænken, hvorefter man med et smil får at vide at man står i den forkerte lufthavn (i det øjeblik tror jeg ikke ligefrem at jeg var glasuren på min families kage) men vi måtte jo samle tropperne også afsted til militærets lufthavn i El Alto.
Et ganske øde sted hvorfra jeg egentlig kun tror at de sender deres propel fly afsted, men afsted kom vi da....

Der var koldt i lufthavnen klokken tidligt, men det var flot med solopgangen over el alto, også afsted i hr. propelflyver

Frem kom vi og afsted kom vi i lokal  bus, også verdens mindst stressende  lufthavn.

Vi kom så frem til et nok endnu mere øde sted. Uyuni lufthavn, en meget ny lufthavn hvortil der kommer en flyver om dagen, men efter en lille halv time kom der en gammel bus som for en flad femmer kunne transporterer os ind mod centrum.

Uyuni som nok ikke ligefrem er verdens navle, og sellv min ellers udholdende fader rynkede lidt med issen da han kiggede lidt på lokal trafikken.

Her var det jo så at vi heller ikke havde planlagt noget, og tænkte at det kunne vi da nok finde ud af når vi kom frem, og det er jo Bolivia, så Ximena ringede til den chaufør som vi brugte tilbage for et par måneder siden, og han havde da lige en ven som kunne komme og hente os, Tito en flink fyr.

Et ganske originalt koncept, et samtale toilet, hvorfor er det lige det aldrig er kommet på mode i Danmark, og Titos dytter.

Vi placerede dele af tropperne hved et morgenmadsbord mens der blev hyret jeeps og overnatning. Så blev der provianteret, en kasse salta bajerer, en flaske rum og et pandebånd, hvad mere skal man bruge på salaren?
Vi kørte ud gennem en lille by på kanten af salaren, hvor der var et lille improviseret salt museum/produktion, som salg af diverse souvenirs. Derfra videre ud på salaren, hvor første stop blev frokost på køleren af jeepen, men godt var det, quinoa smager jo herligt, det skal jeg da vist til at lave noget mere.

Efter det lille museums besøg, kom vi til frokost, som fint blev servveret bag i jeepen

Frokosten blev nydt med varme bajerer og en lille cuba libre, mens børneko kunne lege med saltet

Der er vel et lille barn i os alle!

Videre i jeepen, Den ene bestod af Asiri, Ximena, fader stubbe og undertegnede, så frem kom musiken, afsted over salaren til klit hit med hr. Madsen, det var smukt.

To generationer stubbe rocker med til "færgemand"

Frem kom vi til kaktus øerne, de er sku lige en tand størrer en den jag havde i vindueskarmen í Danmark, sjovt nok så har de en ide med at lave Plazaér, det var jo ikke meget mere en 8 x 8 meter grus top, men ikke desto mindrer hed den plaza 1 de agosto!!!!

Kaktus øen, et vildt facinerende sted med mega gamle planter!!!!

Sikke et tosset sted tænkte jeg bare, også den der plaza!!!!!!????? hvorfor????

Hvordan kan man kalde det en PLAZA? men hyggeligt var det, et lille pit stop!

Viderer gik turen, stadig til hr. Madsen, og hen på eftermiddagen kom vi frem til vores salt hotel, et rigtig fedt sted på kanten af salaren, i en lille spøgelsesby, hvor vi da fik os en lille strøg tur  Så har store dele af familien fået en underlig ide med at tage billeder foran kirker (tror det var et svært tilfælde af højdesyge og slet ikke nok coca blade!)

Et smukt lille hotel, også lige en påmindelse om at "Bolivia needs  YOU"

Så kom vi en tur op ad strøget, også det der kirke billed! ja i kan da godt blive gift igen!!! hvis i virkelig vil!

På den aldrende del af familien stubbes værelse, med høffelig selv service, og senere aftensmad, både forret og hovedret, det var da ret luksus......

Også endnu et skide kirke billed, ja i kan da også godt blive gift!!!!!!

Dagen efter gik turen over salaren viderer mod Uyuni med diverse stop til at tage billeder og nyde en varm salta bajer i solen.

Salaren fra sin smukkeste side

Et par generationer Vargas samt Ximena med hendes flamingo æg.

En flyvende fader stubbe, samt farmor med svigerdatter og barnebarn.

Frem kom vi til Uyuni, vi skulle flyve senerer, men der var tid til en sandwich eller en gedefod som var svigermors valg!

En god lille frokost, fadder fandt dog et lille sted i skyggen af et klenodie, de passede jo egentligt meget godt sammen, sådan lidt bøvlede at  styre!

Vi kom tidligt i lufthavnen, faktisk vi vi de eneste levende sjæle derude, så der blev improviseret lidt spil mens vi ventede, så kom den endelig, en smuk lille maskine, ja der var ikke plads til mange, det var en oplevelse, lidt ud over det normale, men frem til La Paz kom vi da også viderer til Cochabamba.

Lidt mønt spil i midten af ingenting, og når man skal så skal man, og det var da et smukt toilet.

Hele familien inden vi gik om bord i vidunder maskinen.

Humøret var højt INDEN vi lettede, det var en sjov oplevelse

Det var jo så lige en kusines fødselsdag, så vi røg da lige videre til en lille familie komsammen inden vi kom helt hjem..... man skal jo nødigt kede sig.......

Giro d`Machu al Salar del 1

uNu skal man jo ikke kede sig sådan når man er på barsel, så når brorman og kæreste kommer så mente familien da at vi lige skulle på en lille udflugt, ja nærmerer sagt en tur til Machu Pichu og Salar de Uyuni.

Familien klar til udflugt.

Camilla og Rolf landede friske en tidlig morgen i El Alto og derfra drog vi så til onkel Carlos´s hybel. De unge mennesker tog sig en lur mens Carlos da syntes at vi andre lige skulle med på udflugt.

Op i højderne kom vi, her med et lille pit stop på vejen

Den ældrer del af familien stubbe skulle da lige ha et billed af den smukke kristi som spejdede ud over bjergene

Super hyggeligt afsted  i hans 4x4 ud af La Paz og viderer på vejen mod las yungas, en utrolig flot tur som sluttede med et stop i en lille flække midt i bjregene som serverede en dejlig ørred med en fantastisk udsigt.

Den lokale dame som serverede ørred fra hendes samtale køkken... men godt det varr det.

Ximena som havde været på de offentlige toiletter, som havde en meget sigende tegning om at man ikke burde være en grissebasse.... må dog tilføje at selvom de havde bået tegnet og forklaret så duftede der jo ikke lut af roser!

Dagen derpå skulle vi så tidligt op da der ventede os en 14 timers lang bustur fra La Paz til Cuzco, "sikke en dejlig dag det er idag" ku man jo så sidde og nynne hele vejen, men frem kom vi.

De rejsende klar til næste del af giroen.. og frem kom vi til grænse overgangen mellem Bolivia og Peruu,hved desaguadero, hved titicaca søens breder.

De smukke unge mennesker nyder godt af en typisk bus turs mad (det som sælges hved vejsiden) denne dag kylling.

Trods en let skeptisk blandt besætningen, over at der ikke var booket logi, kom vi da frem og vi fandt da også et lille hyggeligt sted at kysse hovedpuder.

På vores lille hostel blev det da til lidt hostel hygge med kolde bajere, lakrids og cuba libre....... selv Asiri fik sig en lille kop....... den nat sov hun så godt.

Nu skal man jo ikke rejse sådan uden lige at skulle forbi et hospital, men da jeg er blevet for gammel til den slags pjat, har jeg nu overdraget det ansvar til min fader, og han gjorde det da også smukt med en lille blodprop i benet!
Det var jo kristig himmelfarts dag i Peru så vi tussede lidt rundt, kiggede inka ruiner, katolske kirker og store religiøse optog.

La plaza de armas, var fyldt af katolske nisser, de mest fornuftige stod lidt derfra på gade hjørne og hyggede med traditionel spise og drikke.

 

 

 

 

Kirker og klostrer i spandevis, også lige en brorman som ku lege "ka du gætte hvor jeg er"

Asiri i hendes klapvogn, hvor hun ku tage en lille morfar mens resten af besætningen brugte vognen som pak æsel.

Dele af besætningen blev trætte, men så er det jo smart at de der katolske byggerier er fyldt med smukt udskårne stole.

Hygge var det og der kom da også lidt godt i maven. Specielt da min moder valgte at tage os med på "alice i eventyrland" inspireret restaurant, det var anderledes!!!!!

Cuzco by night, med to af de tre generationer af Vargas som var med på giren.

Der er lidt svært at beskrive oplevelsen, måske man skulle ha været med, men det var nok mere specielt en decideret godt, men okay det er heller ikke så tit jeg sætter mig til bords med mit tøjdyr.

Min kære moder sidder lige og funderer over hvad han skal spise, tøj bamsen valgte advocado salat!!!!!!!

Så gik turen viderer til Poroy hvorfra gringo toget drager mod Aguas Calientes, hved foden af Machu Picchu Den dag var min kære broders fødselsdag, så der kom lidt danske flag på bordet!

Familien klar til at gå ombord i gringo toget, men en suk tur det er det.

Der kom danske flag frem i anledningen af fødselaren, han fik en smuk hat som jeg nu synttes manglede på hans behårede isse da vi kom frem til machu pichu

Asiri morede sig kosteligt med hele familien under hele turen som ellers var fyldt med flotte udsigter.

Gringo toget som snoede sig gennem det peruvianske landskab.

I Aguas Calientes var vi lige en tur i de varme bade, med servering hved pool kanten og pink floyd i højtalerne, min fader var næsten ikke til at trække derfra.  

Aguas calientes som er en lille turist by i tropisk højland

De  varme bade hvor der blev serverede pisco sour under den åbne himmel, med pink floyd i baggrunden.

Ideen var så at gå op til Machu Pichu, de lokale sagde at det ville tage cirka en time, men okay så skulle man nok ikke have en syv måneder gammel baby på maven plus hendes pusletaske med diverse på ryggen, det er en flot gå tur, det skal ikke fornægtes, men det tog da lige lidt mere end en time.

Det var måske kun Asiri som ikke havde det storestd at stå op klokken meget tidligt, for at trave mod machu pichu, udsigterne var ellers flotte

Dele af en træt udbrydder gruppe, så blev der lige holdt et lille pit stop på trappen.

Far og datter på vej mod toppen. Hun kan få lov til at bære rundt på mig når jeg bliver gammel

Jeg vil faktisk godt foreslå at man tager bussen op hvis man rejser med baby jejeje.... op kom vi dog, i flere splitede grupper men frem kom vi til Machu Pichu, og det er jo et inpornerende sted. Familien lavede en lille base, hvorfra vi startede med en lille plastic kop boblevand, til ære for fødselaren, før vi tussede rundt og kiggede ruiner.

Frem til ruinerne kom vi, hvorfra vi blev iagtaget af en lumst lama, måske han også ville ha haft boblevand

Familien base, hvorfra der blev sunget og drukket til ære for den aldrerne hr. stubbe

Fødselaren som måler sin finger mod en inka ruin????????????????????

Hele familien samlet.

Vi tog dog bussen ned......
Fandt så et lille hyggeligt sted med servering hvor der kunne tankes ny energi samt se Danmark slå Holland, prikken over I´et på en god dag.

Danmark slog holland, så¨ku man bare heller ikke be om mere på en dag.

Tog turen tilbage til Cuzco var stille (måske snorkede jeg lidt... men ellers herskede der fred over besætningen)
Frem kom vi til Cuzco, hvor vi kom ombord på verdens koldeste bus.

Folk pakkede sig ind så de mindede mere om mumier end mennesker.........

14 timer over el altiplano, det var koldt..... sådan rigtig koldt....men frem kom vi til desaguadero, hvor for sådan lige at runde en lang bustur af, skulle stå en time i nul grader og vente ved det peruvianske pas kontor.......
La Paz kom dog i syne langt om længe.... og  første del af Giroen var ovre....
Fortsættelse følger.